Image-1 3.jpg

FREJA TROELSEN

 
 

Nogle dage flyver afsted. Sommetider kan det føles, som om vi blot afvikler dage. Andre dage snegler sig afsted, men de synes alligevel at passere for os ved et snuptag. Allermest holder af vi af de langsomme dage. Dage fulde af nærvær og overskud. Lange kram på sofaen, “et skridt frem og to skridt tilbage, og alle sten og pinde skal vendes og undersøges”-gåture, og ingen sure miner eller vrissen, når Frigg skifter tøj for sjette gang inden frokost (ej men altså – hun overgår selv den mest ihærdige Melodi Grand Prix-vært når det kommer til antallet af tøjskiftninger). Dage fulde af leg og tid. Tid til fordybelse. Tid til at mærke og tid til at se. Tid til at se hinanden blomstre. Tid til samtaler om Disney-prinsesser og bussemænd. Tid til dagdrømmeri. Det kan føles som et stort regnestykke – at få skabt så mange langsomme dage og øjeblikke, som vores tilværelse kan trække – og det er måske egentlig ikke så langsomt i sig selv, men for os gør det hele forskellen – også selvom det bare er at hente børnene i børnehaven en halv time tidligere end normalt og gå den lange vej hjem – omvejen.